Jobannonce: Analytisk stærk kontorchef som kan skabe forandring i kommunerne

Socialstyrelsen

Analytisk stærk kontorchef som kan skabe forandring i kommunerne

Odense

Vi søger en kontorchef, som kan være omdrejningspunkt for det fortsatte arbejde med at forstå og anvende drivkræfter og barrierer for implementering af omstillinger og indsatser i kommunerne. Du vil samtidig blive chef for et kontor, som har en stor og vigtig opgave med at udmønte politisk afsatte midler til kommunerne og organisationer i civilsamfundet.

Du vil blive chef for et kontor med ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams. Hvert team har en faglig leder, som har personaleansvar for medarbejderne i teamet. Du vil således have direkte personaleansvar for de tre faglige ledere og naturligvis det samlede faglige og strategiske ansvar for hele kontoret.

Kontorchefstillingen vil være central i realiseringen af styrelsens strategi og du vil kunne sætte dit præg på både en række af de større dagsordener på socialområdet og udviklingen af Socialstyrelsen.