Jobannonce: UPS i Vejle søger friske chaufførhjælpere i Herning, Esbjerg, Holstebro & Silkeborg

UPS Danmark A/S

UPS i Vejle søger friske chaufførhjælpere i Herning, Esbjerg, Holstebro & Silkeborg

Til vores UPS Vejle-center søger vi julehjælpere til tidsbegrænsede stillinger. Vi skal bruge 4 hjælpere med bopæl i eller i nærheden af byerne Herning, Esbjerg, Holstebro og Silkeborg.

Som hjælper mødes du med UPS-chaufføren i nærheden af eller i en af de nævnte byer og bliver ligeledes sat af på et aftalt sted, når arbejdsdagen slutter. Som julehjælper vil du bære vores klassiske brune uniform og sammen med vores chauffører bringe pakker ud. Derfor stiller UPS høje krav til dig, der søger stillingen, og vi foretager en nøje udvælgelse inden ansættelse.

Du får en grundig oplæring i en global virksomhed, der er i konstant udvikling, et job hvor du aldrig keder dig, og hvor du hver dag har fornøjelsen af at yde vores kunder den bedste service, samtidig med at du lærer en masse om transportbranchen.