Jobannonce: Er du vores nye souschef på Skolen ved Nordens Plads? Frederiksberg Kommunes specialskole

Frederiksberg Kommune

Er du vores nye souschef på Skolen ved Nordens Plads? Frederiksberg Kommunes specialskole

Genopslag: Da det desværre ikke er lykkedes os at finde den helt rigtige kollega til vores team blandt ansøgerne i første runde, åbner vi endnu en gang op for muligheden for at blive vores nye souschef.

Skolen ved Nordens Plads søger en souschef med start hurtigst muligt og senest d. 1. januar 2023. Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud med omkring 230 børn og unge samt 170 medarbejdere. Vi har børn i dagbehandling, børn på et tidligt udviklingstrin, børn med udfordringer inden for autismespektrum forstyrrelser samt børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi søger en souschef til et udviklende og spændende lederjob. Du vil blive en del af et ledelsesteam på syv med selvstændigt ansvar for din egen afdeling og opgaver. Ledelsesteamet samarbejder loyalt og fleksibelt om ledelsesopgaven for skolens samlede drift og udvikling.