Jobannonce: Selvstændig og struktureret studenterstudievejleder til DTU Karrierecenter

Danmarks Tekniske Universitet

Selvstændig og struktureret studenterstudievejleder til DTU Karrierecenter

Kongens Lyngby og Ballerup

Kan du lide at vejlede og vil du gøre en forskel for dine medstuderende? Så er du måske DTU Karrierecenters nye studenterstudievejleder, som vi allerede glæder os til at få ombord!

I DTU Karrierecenter hjælper DTU’s danske og internationale studerende med at komme i kontakt med relevante virksomheder. Vi afholder individuelle karrieresamtaler med de studerende og vejleder dem i forbindelse med for eksempel søgning af studiejob, praktik, projektsamarbejde og det første ingeniørjob. Derudover arrangerer vi workshops, oplæg og events. Alt sammen med fokus på jobsøgning og karriere.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Give individuel feedback på CV og ansøgninger (efter oplæring)
  • Afholde praktikoplæg og -workshops (efter oplæring)
  • Assistere praktisk i forbindelse med Karrierecenterets arrangementer (printe og pakke materiale og lignende)