Jobannonce: Projektleder til udviklingsopgave og dataanalyse

Rigsrevisionen

Projektleder til udviklingsopgave og dataanalyse

København

Vil du være med til at sikre en mere effektiv offentlig sektor gennem databaserede undersøgelser som en del af en central samfundsinstitution med en unik adgang til data og store ambitioner?

Se video om Rigsrevisionen som arbejdspladsSom din primære opgave skal du være projektleder på en ny indsats angående datadrevet planlægning af større undersøgelser i Rigsrevisionen. Mere specifikt består opgaven i at udvikle og implementere et datadrevet planlægningsværktøj, der skal kunne afdække større områder inden for statens opgaveportefølje.

Som en central del vil du skulle analysere store mængder mikrodata fra Danmarks Statistik.

  • Du vil komme til at lave programmer, der systematisk kan gennemgå en stor mængde statistikker og lede efter relevante mønstre.
  • Du vil skulle sætte dig ind i mange forskellige områder og lave overordnet litteraturgennemgang samt interviews med relevante fagpersoner.
  • Du vil have et stærkt samarbejde med analytikere på tværs af huset.