Jobannonce: Product Owner til netværksteam i Koncern IT

Københavns Kommune

Product Owner til netværksteam i Koncern IT

Har du solid erfaring med drift, udvikling og/eller implementering af netværk i en stor organisation? Og vil du være med til at udvikle og optimere Københavns Kommunes IT-infrastruktur? Så har du en unik mulighed her.

Til Københavns Kommunes Koncern IT søger vi en Product Owner til vores netværksteam, som drifter og udvikler kommunens netværk lige fra det trådløse netværk over til lokalnetværkerne, vores core-miljø i datacentrene og firewalls. Her er en stor mulighed for at få lov til at arbejde og udvikle de forskellige netværksteknologier, som Københavns Kommune betjener sig af, og implementere nye.

Du kommer til at spille en aktiv rolle som Product Owner, i et travlt team på ti specialister, som er fagligt velfungerende. Du er inspirerende og formår at motivere og lede fagligt dygtige specialister. Vi sætter stor pris på et konstruktivt samarbejde og den gode stemning på tværs af kontorer og områder.