Jobannonce: Datacentertekniker

Forsvarets Efterretningstjeneste

Datacentertekniker

Dragør

Brænder du for teknik, installation og drift, og vil du være med til at bringe Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ind i fremtiden, så er du muligvis vores nye tekniker.

Som en del af vores driftsteam vil du få en unik mulighed for at blive en del af en operativ verden, hvor du har fingeren på pulsen og er med, hvor tingene sker. Du kommer til at indgå i et team, som rummer kompetencer på tværs af de forskellige tekniske løsninger og systemer i FE. Du får gode muligheder for at udvikle dig - både gennem samarbejde med dygtige kollegaer og gennem uddannelse og certificeringer.

Du vil i dit arbejde møde virksomheder, der udgør en del af Danmarks kritiske infrastruktur, og som sammen med Center for Cybersikkerhed er i gang med at opbygge et landsdækkende forsvar og beredskab mod cybertrusler. Der er herudover mulighed for, at du på sigt kan blive en del af vores fremtidige 24/7-tilkaldevagtordning.