Jobannonce: IT-supporter

IntraNote a/s

IT-supporter

Silkeborg

IntraNote søger en IT-supporter til vores service desk med bred erfaring på Microsoft-platformen. Du er serviceminded, har en positiv natur og trives med et højt tempo i en dynamisk virksomhed.

Stillingen som IT-supporter omfatter alle aspekter inden for servicering af vores kundeportefølje ved besvarelse af supporthenvendelser på telefon og supportportal. Arbejdsformen er dialogbaseret og procesorienteret, hvorfor det er vigtigt, at du har en udpræget sans for detaljen og formår at følge dine opgaver til dørs. Du er ekstrovert og ikke bange for at ringe til kunderne, heller ikke når det brænder på.

Du har en relevant baggrund og gerne erfaring fra en lignende stilling. Du har en god teknisk forståelse og evner at sætte dig ind i den enkelte applikation, så du forstår konceptet, byggeklodserne og funktionaliteten.