Jobannonce: Social og Psykiatri i Stevns Kommune søger tilkaldevikarer til vores botilbud

Stevns Kommune

Social og Psykiatri i Stevns Kommune søger tilkaldevikarer til vores botilbud

Klippinge

Brænder du for at skabe livskvalitet for mennesker med særlige behov? Er du forsynet med en god portion gåpåmod, og kan du agere nærværende i alle situationer uanset, om der er brug for dans og grin eller en rolig stund i sofaen? Så kan du blive endnu en af hverdagens helte sammen med os.

Social og Psykiatri i Stevns Kommune rummer to botilbud, Brohøj og Birkehuset. Birkehuset er et mindre botilbud for 5 borgere med udviklingshæmning beliggende i Store Heddinge. Brohøj er et større botilbud med plads til 26 borgere samt to aflastningspladser.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med fokus på at skabe den bedste hverdag for vores beboere og sikre, at de alle har et godt og trygt hjem hos.

Vi tilbyder alle vores medarbejdere en god og grundig introduktion.