Jobannonce: Pakkerimedarbejder til vores produktion

Öxneholm A/S

Pakkerimedarbejder til vores produktion

Roskilde

Vi har travlt, så vi søger hurtigst muligt en selvstændigt arbejdende medarbejder med godt humør og masser af gåpåmod til pakkeriet i vores produktion.

Arbejdsopgaverne består primært af pakning, emballering og mærkning af vores mange kvalitetsvarer, som vi hver dag leverer til vores kunder inden for kantine-, hotel- og restaurationsbranchen. Uden for højsæsonen vil din arbejdsdag også bestå af andre varierede opgaver, så du vil i disse perioder få mulighed for at løse allround-opgaver.

Du vil trives bedst i stillingen, hvis du sætter pris på faste rammer og ikke er bange for at tage fat. Det er en nødvendighed, at du kan læse og skrive dansk - og endnu bedre, hvis du også har erfaring med fødevarer. Du vil blive en del af et team af passionerede kollegaer, som vægter kvalitet og håndværk højt, og som alle har kærlighed til kød.

Öxneholm A/S