Jobannonce: Økonomimedarbejder

Gentofte Gymnasium

Økonomimedarbejder

Hellerup

Gentofte Gymnasium søger en ny kollega til studieadministrationen. Vi søger en økonomimedarbejder på fuld tid.

Er du skarp i bogføring, regnskaber og administration? Og elsker du at arbejde i et levende og sjovt miljø med et rend af elever og lærere? Så er denne stilling måske noget for dig.

Gentofte Gymnasium er en lille skole, hvorfor du kommer til at sidde med mange funktioner omkring økonomi og administration. Skolens bogføring sker i Airboss, men kendskabet til systemet er ikke en forudsætning. Ud over selve regnskabsdelen er der arbejde med løn, SU og administration af tilskud, skolepenge m.m.

Ved siden af denne del er der funktionen som studiesekretær. Du skal have lyst til at være med til at hjælpe skolens elever og lærere i det daglige og til særlige arrangerementer, hvor du må påregne at arbejde ca. 2 aftener og en lørdag om året.