Jobannonce: Engageret og erfaren lagerassistent

Gem
55Nord P/S

Engageret og erfaren lagerassistent

Fredericia

Har du erfaring fra lager- og logistikområdet, og vil du være med til at gøre 55Nord til en moderne, kundeorienteret e-handelsvirksomhed med en velsmurt lager- og logistikmotor? Vil du have udfordrende og varierende arbejdsopgaver, og trives du i en virksomhed i forandring?

Vi er en virksomhed ejet af FDF og KFUM-Spejderne i Danmark. Dagligt sælger, plukker, pakker og leverer vi varer til friluftsfolk, FDF-aktiviteter og spejderarbejde.

Du bliver en del af vores eftermiddagshold, og dine arbejdsområder vil være mange og forskelligartede. Du skal blandt andet tage godt imod fragtmænd og varemodtage, kvalitetssikre og afstemme de leverede varer med indkøbsordrerne.

En stor del af dit arbejde er pluk og pak af kundernes ordrer via håndterminal samt opfyld af varer fra højlager til pluklager. I løbet af dagen vil du desuden skulle ekspedere afhentningskunderne, og så er du til hverdag lukkeansvarlig for lageret.