Jobannonce: Sygeplejerske, sosu assistent eller lægesekretær med bred erfaring fra almen praksis søges til soloklinik beliggende centralt i Skovshoved, Klampenborg

Skovshoved Lægeklinik

Sygeplejerske, sosu assistent eller lægesekretær med bred erfaring fra almen praksis søges til soloklinik beliggende centralt i Skovshoved, Klampenborg

Klinikken er en lille hyggelig solopraksis med ca. 1600 søde patienter. Der er nyrenoverede lokaler og klinikken er beliggende i skønne omgivelser.

Jeg søger dig, som er en dygtig, omsorgsfuld og erfaren medarbejder fra almen praksis. Du er åben af sind, imødekommende, ressourcestærk, pligtopfyldende, stabil, har humor, er en god kollega. Du er god til at holde hovedet koldt og klare mange opgaver samtidig. Erfaring fra almen praksis er et must.

Arbejdsopgaver:

Telefonvisitation, blodprøver, INR, CRP, urinundersøgelse, podning, EKG, LFU, øreskyl, sårpleje, vorter, vaccinationer, opfyldning og oprydning samt varebestilling. Desuden selvstændige konsultationer og sygebesøg efter erfaring.