Jobannonce: Automatiktekniker

Rynkeby Foods A/S

Automatiktekniker

Ringe

Rynkeby Foods har som førende juiceproducent fokus på udvikling, optimering og udbygning af vores produktionsanlæg og -udstyr for at sikre robusthed og kvalitet i såvel vores produkter som i vores kundeservice.

Til vores vedligeholdelsesafdeling søger vi en selvkørende automatiktekniker/reparatør med solid teknisk forståelse og erfaring fra fødevareindustrien.

Du indgår i et selvstyrende vedligeholdelsesteam bestående af forskellige teknikere og håndværkere, der har til opgave at sikre, at maskinparken bliver løbende vedligeholdt og dermed kører optimalt. Dine primære opgaver bliver derfor følgende:

  • At udbedre uforudsete nedbrud
  • Udføre systematisk vedligehold
  • Deltage i optimerings projekter/opgaver
  • Kunne beherske PLC programmeringer/optimeringer (Primært Siemens)
Rynkeby Foods A/S