Jobannonce: Medarbejder til indkøb

1CONZEPT ApS

Medarbejder til indkøb

Vejle

Kan du organisere projekter og følge en ordre og et produkt fra start til slut, så er du måske vores nye indkøbsassistent.

Du vil blive en del af en virksomhed med 10 ansatte, hvor du kommer til at være med fra ideskabelse af vores produkter helt ud til leveringen af varerne til vores kunder.

Dit hovedansvarsområde vil være koordinering og opfølgning af ordrer hos leverandører samt planlægning af fragt fra leverandører til vores lager i Danmark. Du skal være detaljeorienteret, struktureret, kunne holde fokus på en specifik opgave og alligevel bevare det store overblik – især når der er travlt.

Jobbeskrivelsen indebærer blandt andet sourcing blandt nuværende og nye leverandører, udarbejdelse af ordrer, tjek af prøver, produktionsbilleder, fakturaer og pakkelister.