Jobannonce: Daglig arbejdsmiljøleder

National enhed for Særlig Kriminalitet

Daglig arbejdsmiljøleder

Glostrup

Brænder du for et godt arbejdsmiljø, og har du lyst til at opbygge og lede arbejdsmiljøindsatsen i National enhed for Særlig Kriminalitet? Så er du måske vores nye kollega.

Du vil blive tilknyttet vores sektion for uddannelse og udvikling, som er en del af enhedens HR-center, der løbende etableres i løbet af 2022. Centret forventes at blive på cirka 16-20 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Vi søger en daglig arbejdsmiljøleder til at opbygge og lede arbejdsmiljøindsatsen på tværs af hele enheden – både inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Som dagligarbejdsmiljøleder skal du både koordinere, inspirere og understøtte arbejdsmiljøindsatsen, herunder kunne rådgive og formidle viden om arbejdsmiljø til arbejdsmiljøorganisationen, ledere og medarbejdere.