Jobannonce: Head of Complex & International Claims

If Skadeforsikring Erhverv

Head of Complex & International Claims

Hvidovre

Du kunne kalde det en Skadechef, men hvad vi virkelig er på udkig efter, er en leder, der skaber klarhed i det komplekse, der viser vejen og drives af at hjælpe vores kunder i vanskelige situationer.

Som leder af Complex & International Claims, er du ansvarlig for den afdeling, der behandler vores erhvervs- og industrivirksomhedskunder med de mest komplekse skader.

Når de bliver mødt med ansvarskrav, når deres bygninger bliver beskadiget, når entrepriseprojekter går galt, eller når deres varer beskadiges under transport, så sikrer du, at forstyrrelsen bliver så kortvarig og kontrolleret som muligt. Du er ved vores kunders side, når uventede ting sker og støtter dem i at komme tilbage på sporet.