Jobannonce: Er du vores nye familiebehandler på Møllevejens dagbehandlingsskole?

Fredensborg Kommune

Er du vores nye familiebehandler på Møllevejens dagbehandlingsskole?

Nivå

Brænder du for behandlingsarbejde med og omkring børn, unge og familier i en pædagogisk kontekst, og har du erfaring i forhold til at tilrettelægge og varetage behandlingsforløb for børn og unge med særlige behov og deres familier? Hvis ja, kunne du meget vel være den familiebehandler, vi aktuelt søger til en fuldtidsstilling på vores interne dagbehandlingsskole.

Din opgave bliver primært at varetage vejledende og behandlende forløb med vores familier (både alene og i samarbejde med skolens psykologer, lærere og pædagoger), være med til at facilitere gruppeforløb, lave selvforståelsesforløb med de ældre elever samt understøtte behandlingsmæssige indsatser i den daglige pædagogiske praksis på skolen.