Jobannonce: Intern Salgskoordinator til Key Account

Smurfit Kappa Danmark

Intern Salgskoordinator til Key Account

Kolding

Trives du med en stor kontaktflade til kunder og kolleger? Ligger god kundeservice ”lige til højrebenet” for dig? Og er du god til at skabe struktur og bevare overblikket? Så er dette job måske lige noget for dig.

Som Intern Salgskoordinator i Smurfit Kappa Danmarks Key Account-afdeling får du ansvaret for et antal kunder, som du har den daglige kontakt med. Du koordinerer den interne arbejdsgang i forbindelse med ordrer, tilbudsberegning- og afgivning, og sammen med en Key-Account Manager styrer du projekter på udvalgte kunder. Internt i huset får du også en bred kontaktflade, især med udviklingsafdelingen, produktionen og logistikafdelingen.

Du bliver en del af Key Account-teamet , hvor vi arbejder tæt sammen i en uformel tone og et godt arbejdsklima, hvilket også gør sig gældende for resten af organisationen.