Jobannonce: 3. års advokatfuldmægtig eller advokat med udbudsretlig erfaring

Publicure Advokatfirma P/S

3. års advokatfuldmægtig eller advokat med udbudsretlig erfaring

København

Har du erfaring med udbudsret, og ønsker du at arbejde med juridiske problemstillinger fra øverste hylde?

Du vil arbejde fra vores indbydende kontorer på Islands Brygge med udsigt til vand og centrum. Vi tilbyder samtidig fleksible rammer, hvor du selv tilrettelægger din arbejdsuge og -lokation på attraktive lønvilkår.

Du vil få rig mulighed for løbende sparring med kontorets andre jurister og eksterne juridiske forskere, alt sammen i en uhøjtidelig omgangstone. Vi arbejder med en flad struktur med kort vej fra idé til handling, og vi tilbyder derfor en unik mulighed for, at du kan sætte dit præg på forretningsudviklingen.