Jobannonce: Automatikteknikere med lyst til nye faglige udfordringer

TEC – Technical Education Copenhagen

Automatikteknikere med lyst til nye faglige udfordringer

Frederiksberg

Brænder du for dit fag, og følger du med i den teknologiske udvikling og branchens behov for grønne og digitale kompetencer? Kan du forestille dig at skifte jobbet som automatiktekniker ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring med faget i centrum? Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af automatikteknikere på TEC.

Som faglærer på TEC underviser du vores nysgerrige, engagerede og ambitiøse elever, og du udvikler undervisningsmaterialer alene eller sammen med dit lærerteam. Det er også sammen med dit lærerteam, at du evaluerer og optimerer undervisningen og planlægger særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder.

For at fastholde og udvikle et højt fagligt og pædagogisk niveau vil du også komme til at deltage i kolleganetværk og i faglig og pædagogisk efteruddannelse.