Jobannonce: QC-laborant

Immudex ApS

QC-laborant

Virum

Vi søger en kvalitetsbevidst laborant til vores QC-laboratorium, hvor der udføres en bred vifte af analyser. Har du lyst til at være en del af vores QC-team, har du kendskab til immunologiske testmetoder og synes, at kvalitetskontrol er et spændende område, så er du måske vores nye QC-laborant.

Immudex er en biotekvirksomhed i rivende vækst, som leverer løsninger til immun-monitorering inden for immunterapi, infektionssygdomme, transplantation og autoimmunitet.

I QC tester vi indkomne råvarer samt mellemvarer og færdigvarer fra produktionen. Vores assays i QC er bl.a. baseret på flowcytometri og ELISA, og det er derfor en stor fordel, hvis du har erfaring med disse metoder. Herudover vil du også arbejde med SDS-PAGE og diverse spektrofotometriske metoder.

Desuden kan du forvente at blive involveret i vores løbende optimering af analysemetoder samt at deltage i andet laboratoriearbejde.