Jobannonce: Skriftligt stærk studentermedhjælper til NEXT Kommunikation & Markedsføring

NEXT Uddannelse København

Skriftligt stærk studentermedhjælper til NEXT Kommunikation & Markedsføring

Valby

Brænder du for kommunikation? Kan du lide at skrive? Og vil du være med til at sætte fokus på uddannelser gennem skarp, målrettet og vedkommende kommunikation? Så skynd dig at sende en ansøgning.

NEXTs Kommunikationsafdeling er en ambitiøs enhed. Vi arbejder for at rekruttere og engagere de uddannelsessøgende med oplysende informations- og markedsføringsarbejde. Vi har ansvaret for at sætte NEXT og vores uddannelser på landkortet med offensivt pressearbejde. Og endelig står vi for at binde organisationen sammen med skarp intern kommunikation.

Vi er en afdeling på ni medarbejdere, som arbejder på tværs af discipliner, platforme og uddannelsesområder. Det betyder, at du har mod på sætte dig ind i mange områder og arbejde med mange forskellige interessenter.