Jobannonce: Teamleder til enheden for Svig & Omgåelse

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Teamleder til enheden for Svig & Omgåelse

Augustenborg

Har du gode lederevner, er du juridisk velfunderet, og vil du være med til at opbygge et nyt team, som skal bekæmpe omgåelse med landbrugets tilskudsmidler? – så er du måske den teamleder vi søger!

Som teamleder kommer du til at fungere som nærmeste leder for et antal af medarbejderne i enheden. Du bliver ikke den faglige specialist i teamet, men du må forvente at skulle sætte dig ind i reglerne på det enkelte fagområde. Du skal hurtigt kunne gennemskue de juridiske problemstillinger og samtidig praktisere effektiv driftsledelse.

Din primære opgave bliver at koordinere, prioritere og i øvrigt lede arbejdet sammen med enhedschefen. Vi arbejder i værdikæder, og du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen.