Jobannonce: Vil du arbejde i spændingsfeltet mellem dansk handels- og sikkerhedspolitik som analytiker for FE?

Forsvarets Efterretningstjeneste

Vil du arbejde i spændingsfeltet mellem dansk handels- og sikkerhedspolitik som analytiker for FE?

Dragør

Har du gode analytiske evner til at kunne finde de helt rigtige og relevante efterretninger, som FE har behov for? Har du solid IT-forståelse og evnerne til at kunne sætte dig ind i nye IT-systemer? Behersker du kinesisk, russisk eller arabisk på højt niveau? Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, kan stillingen være noget for dig.

Du kommer til at arbejde med strukturering og analytisk behandling af store mængder kompleks information i FE’s analysestøtteværktøj og bidrage til FE’s betjening af nationale myndigheder på området for eksportkontrol og screening af direkte udenlandske investeringer.

Arbejdet vil bære præg af stor medbestemmelse, da du vil få en rolle i at definere det analytiske fokus og hvordan, FE bedst løser myndighedsopgaverne.