Jobannonce: Telefundraisere – Et deltidsjob med mening

Scleroseforeningen

Telefundraisere – Et deltidsjob med mening

Valby

Få et job med mening – du kommer i himlen og får en helvedes god løn.

Hvis du kan lide at tale med andre, udvikle dig og arbejde i en god sags tjeneste, har Scleroseforeningen jobbet til dig. Vi søger nemlig telefundraisere til en deltidsstilling eller studiejob.

Vi søger telefundraisere, der har talegaverne i orden og kan tale med alle typer af mennesker. Sclerose er en sygdom, som kan være altoverskyggende, og derfor arbejder vi her i Scleroseforeningen konstant på at øge indtægten, der går til mennesker med sclerose tæt inde på livet – og ikke mindst til forskningen i sygdommen. Her kommer du ind i billedet.

Vi sørger for, at du får et godt arbejdsmiljø, hvilket blandt andet inkluderer coaching, fleksible arbejdstider, sociale arrangementer og en helvedes god løn.