Jobannonce: Social- og sundhedsassistentelever til oktober-optaget

Vallensbæk Kommune

Social- og sundhedsassistentelever til oktober-optaget

Har du lyst og mod til at pleje og yde omsorg for andre mennesker? Kan du sætte dig ind i andres situation og behov? Formår du at arbejde ud fra borgerens ønsker og kan tage initiativ? Så er en Social- og sundhedsuddannelse noget for dig!

Social og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse der veksler mellem skole og praktik, hvor du får løn under hele uddannelsen. Skoleundervisningen foregår på Social – og sundhedsskolen SOSU H i enten Brøndby, Gladsaxe eller Herlev.

Praktikuddannelsen foregår i hjemmeplejen, på plejecentre, på hospitaler og i psykiatrien.

Social- og sundhedsassistenten indgår i komplekse behandlingsforløb og har koordinerende og vejledende opgaver, så borgeren/patienten oplever sammenhæng både ved sygdom og i sin hverdag.