Jobannonce: Projektleder til 0,4-10 kV-elnettet

Gem
Dinel A/S

Projektleder til 0,4-10 kV-elnettet

Odder

Den grønne omstilling er en aktiv medspiller i vores hverdag, hvor vi står over for at indpasse meget mere vedvarende energi som sol og vind i elnettet. Endvidere øges elforbruget markant de næste år med bl.a. varmepumper, opladning af elbiler osv. Vil du bidrage til den grønne omstilling? Vil du være del af et fagligt og fremsynet miljø, der tager globalt ansvar i et lokalt perspektiv? Kan du planlægge og projektere anlægsprojekter?

Anlægsafdelingen i Dinel søger en projektleder, der via et godt overblik kan være med til at fremtidssikre infrastrukturen, så kunderne fortsat har en meget høj leveringssikkerhed. Du vil indgå i et inspirerende og fagligt kompetent team af 30 gode kollegaer, hvor ca. halvdelen er montører.

I tæt samarbejde med afdelingens øvrige projektledere vil du være ansvarlig for at planlægge og projektere anlægsprojekter i forbindelse med nye udstykninger eller andre små og store projekter.