Jobannonce: PTA-assistent til NPI-afdeling

Flonidan A/S

PTA-assistent til NPI-afdeling

Horsens

Flonidan har en klar vision om at være førende på smarte gasmålere - og vi er allerede godt på vej. Men vi mangler en ansvarlig og kvalitetsorienteret PTA-assistent. Vil du være med til at sætte rammer indenfor produktion af smarte gasmålere i et internationalt firma med høj vækst og fokus på udvikling? - så er det dig, vi søger.

Med reference til vores NPI-manager, og som del af et team på 7 medarbejdere, bliver dit primære arbejdsområde at styre vores produktionsdokumentation.

Det gør du bl.a. ved at håndtere styklister, arbejds- og pakkeinstrukser, ændringsanmodninger og andre instrukser relateret til vedligehold og indførelse af vores produkter, både hos underleverandører og i eget hus.

Du deltager i afdelingens møder og udarbejder mødereferater og anden skriftlig dokumentation efter behov, og du bistår dine kolleger i den daglige strukturering af afdelingens arbejdsgange.