Jobannonce: Vi søger dig, som psykolog, til at varetage både familiebehandling og PPR-opgaver

Fredensborg Kommune

Vi søger dig, som psykolog, til at varetage både familiebehandling og PPR-opgaver

Nivå

Du vil i det daglige arbejde være tilknyttet et bysamfund med PPR-opgaver i enten skole eller dagtilbud, som en del af et stærkt tværfagligt team. Derudover vil du skulle varetage terapeutiske behandlingsforløb efter serviceloven, med familier og unge. Der vil også være mulighed for at afholde gruppeforløb for både børn og voksne, vi har f.eks. cool-kids, COS-P, søskendegrupper og PREP.

Vejledning og Behandling er kendetegnet ved et godt fagligt og socialt fællesskab, og vi arbejder hele tiden med løbende opkvalificering og efteruddannelse – både i huset, som helhed, i de enkelte teams og på individniveau. I psykologgruppen er der særligt fokus på specialistgodkendt efteruddannelse.