Jobannonce: Skagen hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere og -assistenter til faste stillinger

Frederikshavn Kommune

Skagen hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere og -assistenter til faste stillinger

I Skagen hjemmepleje er vi ca. 80 medarbejdere fordelt på flere faggrupper. SSH, SSA, Sygeplejersker, serviceassistenter, ufaglærte plejemedhjælpere og elever.

Vi holder meget af vores forskellighed, der bidrager til en god dynamik i vores hverdag, og vi er stolte af, at være med til at uddanne vores kommende kolleger her i Skagen. Vi er inddelt i 3 mindre teams og har dermed et tæt dagligt samarbejde med 8-10 kolleger.

Kunne du tænke dig at blive en del af en hjemmeplejegruppe, som beskrives på denne måde og tage del i at bevare det gode arbejdsmiljø, det høje humør og bidrage til vores faglighed, samt arbejde selvstændigt i borgers eget hjem, så er det netop dig, vi søger.

Stillingerne er primært dagvagter, og vi er imødekommende på individuelle ønsker om ugentligt timetal. Vi hjælpes gerne ad med at dække aften- og/eller nattevagter i ferier og ved sygdom.