Jobannonce: Administrativ medarbejder til vejsagsbehandling i Vejteknisk Kontor

Østjyllands Politi

Administrativ medarbejder til vejsagsbehandling i Vejteknisk Kontor

Randers

Som vejsagsbehandler vil du få en bred berøringsflade, hvor du som repræsentant for Østjyllands Politi forventes at optræde serviceminded og professionelt i forhold til det omgivne samfund, herunder at du ud fra en empatisk tilgang mestrer at samarbejde og vejlede med baggrund i gældende lovgivning og samtidig har en erfaringsbåret og dialogbaseret tilgang til opgaveløsningen.

Du deltager bl.a. i sagsbehandlingen af forskellige projekter og i den forbindelse i diverse projektmøder med kommunerne og vejdirektoratet, herunder lejlighedsvist i planlægningen og udførelsen af færdselssikkerhedskampagner, vurdering af de kommunale skoleveje, godkendelse af afmærknings- og skilteplan i forbindelse med vejarbejder og i den efterfølgende stikprøvevise kontrol af disse.