Jobannonce: Demenscenteret Benediktehjemmet i Fredensborg By søger en gruppeleder

Fredensborg Kommune

Demenscenteret Benediktehjemmet i Fredensborg By søger en gruppeleder

Brænder du for at være en del af vores ledergruppe, som sammen skal forsætte den udvikling, som Benediktehjemmet er på vej i retningen af, hvor personcentreret omsorg, nærvær og værdighed samt smil og glæde er bærende elementer, og hvor læring og udvikling står højt på dagsorden, så bør du søge en stilling hos os.

Vi søger en gruppeleder, som har et skarpt blik for kerneopgaven og som evner at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor udvikling af faglighed, værdier, struktur i hverdagen og kultur er i fokus. Du evner at skabe mening og retning for medarbejderne.

Som leder skal du brænde for at gøre en forskel og udvikle det gode liv for vores borgere og deres pårørende. Du har gode samarbejdsevner, er en dygtig og præcis kommunikator samt stærk i dine relationelle kompetencer.