Jobannonce: Kvalitetsbevidst lodde- og montagemedarbejder søges til fynsk maskinfabrik i vækst

Gem
AlmexA A/S

Kvalitetsbevidst lodde- og montagemedarbejder søges til fynsk maskinfabrik i vækst

Ryslinge

Finder du det spændende at sidde med små komponenter til brancher som rumfart, forsvar og robotteknologi? Kan du forestille dig at arbejde med emner under mikroskop samt lodde og montere forskellige dele? Er du engageret og rummer du en naturlig nysgerrighed i forhold til dit arbejdsområde?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, er det sandsynligvis dig, AlmexA søger.

AlmexA er en højteknologisk maskinfabrik, specialiseret i serieproduktion af CNC-bearbejdede aluminiumsemner. Vores maskinpark består primært af CNC-fræsere 3- og 5-aksede, samt ESD-rum til montage og test.

Vi er ca. 20 medarbejdere, og vores kunder findes primært inden for de globale vækstindustrier space, defence, aerospace og robotics. Der er stigende efterspørgsel efter vores løsninger, så vi har travlt, og for at fastholde og styrke vores vækst, søger vi nu endnu en kvalitetsorienteret medarbejder.