Jobannonce: Leder til Indskolingen ved Skovvejens Skole - i Ballerup

Ballerup Kommune

Leder til Indskolingen ved Skovvejens Skole - i Ballerup

Dit fokus ved distriktsskolen er pædagogiske og faglige ledelsesopgaver, personaleledelse og medansvar for at realisere ambitionerne i Ballerup Kommunes skolevision ”Skole med Vilje”.

Du har personaleansvar for de 13 medarbejderne, der er i din afdeling og den daglige ledelse, hvor du bl.a. skal udøve læringsledelse med observationer i undervisningen. Din titel er pædagogisk leder, men i dagligdagen fungerer du som skoleleder af afdelingen under de rammer, distriktsskolelederen måtte udstikke.

På Ballerups skoler er vi mange ledere, da der er en klar forventning til, at de pædagogiske ledere er meget tæt på praksis og ude i afdelingen dagligt. Lederen skal støtte, sparre og understøtte udviklingen i et respektfyldt samarbejde med afdelingens kompetente medarbejdere.