Jobannonce: Souschef på fuldtid til Nordsjællands lækreste biograf og café!

K/S Biograferne I Helsingør

Souschef på fuldtid til Nordsjællands lækreste biograf og café!

Vil du lede et ungt team, så I sammen skaber rammerne for filmoplevelser i særklasse for mange mennesker - hver dag? Så er det nu, du skal lytte til dit bankende filmhjerte.

Du bliver en del af et biografteam, hvor vi hele tiden udvikler os og prøver nye idéer af. Du får stort ansvar og mulighed for at præge den udvikling, som vi står overfor.

Du bruger b.la. din arbejdstid på at:

  • Planlægge personalevagtskemaet, bestille varer og stå for egenkontrol i vores café og kiosk.
  • Træne, motivere og udvikle dit team og sørge for, at alle gæster får en god filmoplevelse og ensartet service på et højt niveau.
  • Snakke med vores gæster og bidrage til den gode stemning.