Jobannonce: Stilling som udekørende sygeplejerske ledig i Sygeplejen Team Nord

Esbjerg Kommune

Stilling som udekørende sygeplejerske ledig i Sygeplejen Team Nord

Søger du nye udfordringer, og har du lyst til at være en del af et team, hvor vi vægter trivsel og værner om hinanden, sætter fagligheden højt og respekterer hinandens forskellige kompetencer? Så har vi stillingen til dig.

Sygeplejen Team Nord søger en sygeplejerske til 1 års vikariat pr. 1. august 2022, med mulighed for forlængelse.

Stillingen er på 37 timer (andet timetal kan ønskes) i fortrinsvis dagvagt samt weekendvagt i aftenvagt hver 4. uge.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende, dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og pårørendesamarbejde vægtes højt.
  • Komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver - herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger og akutteamet.
  • Et team, der arbejder rehabiliterende med tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom.