Jobannonce: Socialpædagogisk medarbejder til ungdomskollegiet

Lolland Kommune

Socialpædagogisk medarbejder til ungdomskollegiet

Nakskov

Vil du hjælpe psykisk sårbare unge godt videre i livet? Og i et tværfagligt team, hvor godt arbejdsmiljø, kollegialt samarbejde og faglig sparring virkelig betyder noget? Så er du måske vores nye kollega!

Ungdomskollegiet er en del af Center for Socialpsykiatri, og rummer et §107 botilbud under serviceloven med 5 pladser i et almindeligt parcelhus.

Du kommer til at skabe helhed i den enkelte borgers tilværelse. Gennem kollegialt samarbejde bliver indsatsen bygget op omkring individuel pædagogisk støtte for at fremme borgerens selvværd, evner og udvikling. Vi fokuserer sammen på borgerens hverdag, med de udfordringer og muligheder der er knyttet til både individet og til fælleskabet – alt sammen med udgangspunkt i borgerens ressourcer, behov og værdier, og vi motiverer og støtter op omkring skole, uddannelse, praktikker og job.