Jobannonce: Sektionsleder til sektion for Driftsplanlægning og -projekter

Danmarks Tekniske Universitet

Sektionsleder til sektion for Driftsplanlægning og -projekter

Kongens Lyngby

DTU Campus Service søger en leder til sektionen, Driftsplanlægning og -projekter (DPP). Sektionen varetager bl.a. planlægningsarbejde inden for vedligeholdelse af DTU’s bygningsmasse, planlægning og udbygning af forsyninger og teknisk infrastruktur samt gennemførelse af projekter, som relaterer sig direkte til den løbende, oprettende vedligeholdelse.

De 17 medarbejdere i sektionen arbejder selvstændigt med forskellige typer af opgaver og projekter – helt fra idé til implementering. Fx projekter inden for installations- og bygningsfagene, teknisk forsyningsinfrastruktur og faciliteter, standarder og retningslinjer, ombygninger i laboratorier og kontorer optimering af arealanvendelse, hard FM-serviceudbud, energibesparelser og meget mere.