Jobannonce: Butiksmedarbejder til vareopfyldning i Taxfree

Billund Lufthavn A/S

Butiksmedarbejder til vareopfyldning i Taxfree

Billund

Har du et godt overblik og trives du i et travlt miljø? Motiveres du af at levere en effektiv og præsentabel butiksopfyldning? Så er du måske vores nye kollega i Supply Chain i Billund Lufthavn

Vi søger en medarbejder, hvis primære funktion bliver opfyldning af varer i vores Shopping-område. Du vil derudover også skulle hjælpe med at udføre andre opgaver i afdelingen, eksempelvis i varemodtagelsen og andre lageropgaver, eller intern distribution af varer rundt til lufthavnens spisesteder.

Vi er en 24-7 virksomhed, hvor der altid er aktivitet, og derfor har vi brug for dig, der vil være med til at sikre fremdrift i vores lufthavn.

Vi søger dig, der er indstillet på at levere den bedste indsats hver dag, og er indstillet på en omskiftelig og til tider travl arbejdsdag.