Jobannonce: To nye kollegaer til at arbejde med jord, virksomheder og spildevand i Team Natur og Miljø

Kalundborg Kommune

To nye kollegaer til at arbejde med jord, virksomheder og spildevand i Team Natur og Miljø

Du bliver en del af Team Natur og Miljø, der er kendetegnet ved en høj faglighed og et godt socialt sammenhold. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at bidrage både til det faglige og det sociale fællesskab.

Arbejdsopgaverne er bl.a. miljøgodkendelser, jordforureninger, spildevandstilladelser, tilsyn, jordflytning mv. Som miljømedarbejder kommer du også til at håndtere klagesager, f.eks. klager over lugt- eller støjgener.

Vi udarbejder de fleste af vores miljøgodkendelser, tilladelser og dispensationer selv. Det betyder, at du skal kunne arbejde systematisk og sætte dig ind i it-systemer og beregningsmetoder, arbejde med GIS-kort og være god til at skrive.

Der er en høj grad af borgerkontakt i jobbet, og du kommer til selvstændigt at have kontakt med borgere, virksomhedsejere og konsulenter.