Jobannonce: Kommunikationsmedarbejder med SoMe-kompetencer

Ikast-Brande Kommune

Kommunikationsmedarbejder med SoMe-kompetencer

Brænder du for at skabe relevant og tydelig kommunikation for bl.a. nuværende og potentielle borgere og virksomheder? Kan du arbejde strategisk med både små og store kommunikationsindsatser, og har du erfaring med SoMe-kommunikation – så er det måske dig, vi søger til vores ledige stilling som kommunikationsmedarbejder i Ikast-Brande Kommune

Vi er nemlig på udkig efter en kommunikationsmedarbejder, som bl.a. kan sætte retningen i forhold til kommunens interne og eksterne kommunikation.

I Ikast-Brande Kommune har vi en decentral tilgang til kommunikation. Pressemeddelelser o.l. fra fagområderne udarbejdes i de enkelte afdelinger. Her skal du være sparringspartneren, som kan hjælpe med at få skåret informationen rigtig til, så målgrupper, formål og budskaber er de helt rigtige. Facilitering af diverse tværgående netværk, som fx vores Facebook-gruppe, ligger ligeledes på dit bord.