Jobannonce: Talentfuld HR Operations Specialist med teknisk snilde og stort drive

Arkitema Architects

Talentfuld HR Operations Specialist med teknisk snilde og stort drive

Aarhus eller København

Brænder du for administrative og koordinerende opgaver, og sætter du en ære i at yde god og fleksibel service til medarbejdere og ledere?

Som HR Operations Specialist i Arkitema støtter du både forretningen og dine kolleger i HR med administrativ support, koordinering og sparring. Vi tilbyder dig en varieret hverdag i et dynamisk, kreativt og spændende miljø. Du bliver bl.a.:

  • Ansvarlig for al kontraktuelt arbejde (ansættelser, fratrædelser, tillægskontrakter osv.), herunder også oprettelser og løbende dataopdatering og -udtræk i vores HR-system.
  • Tovholder på vores årlige lønreguleringsprocesser.
  • Superbruger af HR-systemerne og har et konstant fokus på at effektivisere de administrative processer gennem effektiv systemunderstøttelse.