Jobannonce: Er du ingeniør, og vil du være med til at designe fremtidens grønne elnet?

Gem
N1 A/S

Er du ingeniør, og vil du være med til at designe fremtidens grønne elnet?

Esbjerg eller Støvring

I Netselskabet N1 driver vi Danmarks geografisk største elnet, og vi søger en ingeniør, der ønsker at bidrage til løsninger, så vi forsat kan skabe rammerne for elektrificering af samfundet og implementere politiske tiltag i den virkelige verden.

Dine opgaver i teamet tager udgangspunkt i dine kompetencer, og som team udfører vi tekniske analyser af elnettet fra kapacitet til beskyttelse og funktionalitet på alle vores spændingsniveauer, 0,4 kV, 10-20 kV og 60 kV. Du vil også få specifikke udviklingsopgaver inden for det jyske elnet i takt med elektrificeringen af samfundet.

Endvidere skal du arbejde med design- og vedligeholdelsesprocedurerne for elektriske anlæg. Du vil gennem analyse og beregning skabe innovative løsninger på den grønne omstilling såsom det stigende antal ladestandere, varmepumper og vedvarende energi-tilslutninger.

N1 A/S