Jobannonce: Underviser i informatik (it) til NEXT Business

NEXT Uddannelse København

Underviser i informatik (it) til NEXT Business

Ballerup

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

Vi søger en dygtig og engageret it-faglærer, der brænder for at undervise og udbrede sin it-viden til EUD/EUX-elever, primært på grundforløbene på Business-området. Du kommer til at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger og ledelse om udvikling af undervisningen, lærersamarbejdet og elevernes læring og trivsel.

Du har en anerkendende tilgang til de elever, du skal undervise, og gennemslagskraft når du står over for eleverne. Entusiasme, stærk faglighed og empati er fundamentale byggesten i din lærergerning. Det er muligt, at du skal undervise på flere af skolens uddannelser, hvor du samarbejder med flere teams om at undervise, koordinere og udvikle uddannelserne.