Jobannonce: Affaldsfaglig medarbejder til at fremme cirkulær økonomi og den grønne omstilling

Miljøstyrelsen

Affaldsfaglig medarbejder til at fremme cirkulær økonomi og den grønne omstilling

Odense

Enheden Cirkulær Økonomi og Affald arbejder med udgangspunkt i FNs verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion med at understøtte virksomheder, det offentlige og borgeres omstilling til en mere cirkulær økonomi, der kan bidrage til at mindske klimaaftrykket fra den danske affaldsproduktion.

Vi søger specifikt en kollega til disse opgaver:

  • Bidrage med teknisk faglig viden til implementeringen af initiativer inden for bygge- og anlægsområdet i Handlingsplanen for Cirkulær Økonomi, eksempelvis til initiativ 111 Fastlæggelse af nationale grænseværdier for problematiske stoffer i beton og tegl.
  • Besvare henvendelser fra borgere, virksomheder og kommuner vedr. regler på bygge- og anlægsaffaldsområdet.
  • Levere tekniske faglige bidrag til vores departement inden for bygge- og anlægsaffalds-området.