Jobannonce: Byggeleder til klimatilpasning og byfornyelse

Københavns Kommune

Byggeleder til klimatilpasning og byfornyelse

Vi arbejder helt ude i byrummet, når vi begynder på vores anlægsprojekter. Der skal vi hjælpe vores entreprenør med at lykkes og samarbejde med HOFOR, andre myndigheder og borgere, der alle er meget interesserede, når vi begynder at grave i jorden.

Vi tilbyder dig at blive en del af Danmarks største afdeling for klimatilpasning, hvor vi p.t. arbejder med ca. 300 skybrudssikringsprojekter over hele byen, der også skaber Københavns bybillede nu og i fremtiden.

Som byggeleder er du hovedansvarlig i anlægsfasen og du vil tilbringe en del af din tid på byggepladsen, hvor enterprisesamarbejde – og styring, tilsyn, kontraktstyring og byggeledelse vil blive en del af din hverdag.