Jobannonce: Pædagogisk leder til klub Højen og klub Himmelblå

Frederikssund Kommune

Pædagogisk leder til klub Højen og klub Himmelblå

Jægerspris

Klubberne i Frederikssund søger en ny pædagogisk leder til klub Højen og klub Himmelblå. Stillingen er på 37 timer og med børnetid i klub Højen. Klub Højen har ca. 175 børn i fritidsklubben, tilhørende ungdomsklub og ligger i Jægerspris. Klub Himmelblå har ca. 60 børn og ligger i Dalby. Tilsammen er der 9 ansatte fordelt på de forskellige tilbud som du skal være nærmeste leder for.

Klubberne i Frederikssund Kommune er et unikt og mangfoldigt fællesskab. Hos os skal børn og unge have mulighed for at deltage i inkluderende fællesskaber og have medindflydelse på organiseringen af hverdagen. Det kræver vi går systematisk til opgaven og samarbejde med andre fagprofessionelle og forældre på tværs af børn og unges livsarenaer.