Jobannonce: Energikonsulent og byggerådgiver

GH Energi og Rådgivning ApS

Energikonsulent og byggerådgiver

Birkerød

Kunne du tænke dig en rolle, hvor du kan gøre en forskel for både kunder og klima? Så bliv en del af GH Energi & Rådgivning. Her får du indflydelse, variation, ansvar og en arbejdsplads, hvor dine gode idéer er mere end velkomne.

Vi udvider og søger to medarbejdere, hvor den ene fortrinsvis skal tage sig af energimærkning, og den anden skal stå for ændringer på varme- og ventilationsanlæg, herunder tilstandsvurderinger af større bygninger. Det byder på en hverdag med kundekontakt, bygningsinspektion ”ude i marken”, energiberegninger, rentabilitetsanalyser, udarbejdelse af rapporter og meget andet.