Jobannonce: Rudolf Steiner-skolen i Aarhus søger skoleleder

Rudolf Steiner-Skolen

Rudolf Steiner-skolen i Aarhus søger skoleleder

Vi søger en skoleleder, som er visionær, dynamisk og har stor interesse for skolen som en dynamisk helhed.

Som skoleleder på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus skal du, i samarbejde med rektor og den øvrige ledelsesgruppe, fortsætte den igangværende udvikling og være med til at forstærke skolens pædagogiske værdigrundlag og vores administrative processer. Skolelederen er, sammen med rektor og administrationen, bestyrelsens væsentligste samarbejdspartner i bestræbelserne på at udvikle en moderne steinerskole.

Som skoleleder har du et godt blik for helheden, eleverne, familierne og medarbejderne. Du er handlekraftig og tilstræber rettidig omhu. Du skal have kendskab til antroposofien og steinerpædagogikken, da du skal være med til at styrke og udvikle steinerpædagogikkens potentialer.